Spørgsmål og svar

Kunderelaterede spørgsmål

Som udgangspunkt har sammenlægningen ikke nogen påvirkning for dig som forbruger. Du vil modtage dine regninger på samme måde som hidtil. Du vil få afhentet affald som du plejer. Strømmen i din stikkontakt er uændret. Og vandet i vandhanen er, som du kender det.

Alligevel vil samarbejdet mellem Langelands Elforsyning og Langeland Forsyning have flere positive fordele for vores fælles kunder: På sigt vil vores fælles kunder få en fælles kundeservice og kundeportal – altså, ét sted at henvende sig ved spørgsmål.

Nej – Priserne på levering af el, vand, rensning af spildevand, afhentning af affald og besøg på genbrugspladserne vil ikke være påvirket af at vi samarbejder om serviceopgaver i driftsselskaberne.
Du vil derfor ikke opleve en prisstigning som følge af samarbejdet.

Du vil fortsat modtage separate regninger fra hhv. Langeland Forsyning A/S og fra Ø/strøm (hvis du har Ø/strøm som din el-leverandør).

Regningen fra Langeland Forsyning A/S omhandler vand (hvis vi leverer vand til din ejendom), spildevand og affald/genbrug. Regningen vil blive sendt ud 2 gange årligt: i januar og i juli måned.

Regningen fra Ø/strøm vil blive sendt ud månedligt eller kvartalsvist, alt efter hvilken frekvens du selv har valgt.

Kundeportalen, Min Forsyning, hvor du bl.a. kan følge dit forbrug og finde tidligere regninger, vil i overgangsperioden være opdelt mellem Ø/strøm og Langeland Forsyning, ligesom du kender det fra i dag.

Henvendelser vedr. vand, spildevand og affald/genbrug skal ske til Langeland Forsyning A/S på telefon 63 51 68 00 eller mail post@langeland-forsyning.dk. Du kan også henvende dig personligt i vores kundeservice på Nørrebro 207A i Rudkøbing.

Henvendelser vedr. el og levering af strøm skal ske til Fonden Langelands Elforsyning  / Ø/strøm på telefon 62 51 10 55 eller mail lef@lef.dk / post@o-strom.dk. Du kan også henvende dig personligt i vores kundeservice på Spodsbjergvej 141 i Rudkøbing.

VEKSEL på telefon 62 51 40 58 eller mail post@veksel.dk.

Skulle du gå forkert, så hjælper vi dig naturligvis det rette sted hen.

Det er tanken, at de 2 kundeservicefunktioner på sigt skal have fælles domicil, således du kun skal henvende dig ét sted for at få svar på dine spørgsmål om alle vores forsyningsarter. Vi kender endnu ikke tidshorisonten for hvornår de 2 kundeservicefunktioner kan lægges sammen til én, men alle vores kunder vil blive orienteret om det via dagspressen, hjemmesider og sociale medier, når vi er klar med fælles domicil til vores kundeservice.

Langeland Energi & Forsyning

Helt konkret er det Langeland Forsynings 3 driftsselskaber, Langeland Vand ApS, Langeland Spildevand ApS og Langeland Affald ApS, som sammen med Gadelys Langeland og netselskabet VEKSEL og RituEL samles i det nye fælles serviceselskab ’Langeland Energi & Forsyning’.

 

Fonden Langelands Elforsyning bibeholdes i selskabets nuværende form, med udlodning af fondsmidler og sponsorater til støtte i det lokale forenings- og idrætsliv.

 

Ø/strøm vil fortsætte som Langelændernes foretrukne elhandelsselskab i samme form som hidtil, hvor man via sit kundeforhold støtter lokalsamfundet i ø-fællesskabet Langeland, Siø og Strynø. Dog vil Ø/strøms kundeservice arbejde sammen med Langeland Energi & Forsynings kundeservice, så vores fælles kunder kun skal kontakte én kundeservice for at få svar vedr. forsyningsarterne el, vand, spildevand og affald/genbrug.

Baggrunden for oprettelsen af Langeland Energi & Forsyning som et fælles serviceselskab er at optimere drift og administration af forsyning til forbrugerne i kommunen.

 

Desuden er samarbejdet mellem Langelands Elforsyning og Langeland Forsyning en sikring af to stærke, lokalforankrede forsyningsselskaber. Vi har en lang tradition for lokal forsyning på øen, og den vil vi bevare, bl.a. for at bibeholde langelandske arbejdspladser og sikre at et lokalt beredskab kan træde til, hvis uheldet er ude.

 

Et samarbejde mellem forsyningsselskaberne giver en økonomisk gevinst når der sker samkøring og opgradering af driftssystemer og -procedurer – herunder specielt på IT-fronten. Vi sikrer en tidssvarende og stabil forsyning… for øens bedste.