Mandag den 16. december 2024 vedtog kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune at et fælles holdingselskab ’Langelands Fællesforsyning ApS’ kan oprettes.

Dermed muliggøres et delt ejerskab af elforsyningsselskaberne for Langeland Forsyning, hvilket bevirker at serviceselskabet ’Langeland Energi & Forsyning ApS’ vil kunne levere serviceydelser til alle selskaber i selskabskonstruktionen.

Hele konstruktionen træder først i kraft når alle er enige om betingelserne, herunder den fælles ejeraftale.